‘Årets Mest Nytænkende Virksomhed‘- Plando nomineret til branchepris
At komme i betragtning til prisen som ‘Årets Mest Nytænkende Virksomhed’ kræver en god portion kreativitet og lysten til at udfordre de vante måder at gøre tingene på. For os handler det om at udvikle løsninger, der gør det lidt nemmere for vores kunder at navigere i en kompleks branche.
Plando har modtaget stor anerkendelse den seneste tid, især efter vores nominering til ejendomsprisen Årets Mest Nytænkende Virksomhed, som blev uddelt af EjendomDanmark og EjendomsWatch på topmødet EJENDOM2024 i november 2024.
Denne nominering fik vi for vores opgør med den traditionelle tilgang til vedligeholdelsesplanlægning. Derudover blev vi fremhævet for vores evne til at gøre beslutningstagning lettere gennem et databaseret grundlag og for vores måde at gøre det komplekse simpelt.
Tak til branchen
Selvom titlen som ’Årets mest nytænkende virksomhed’ desværre ikke blev tildelt Plando til Ejendom2024-topmødet, er vi stadig utrolig stolte over at være nomineret. Både nomineringen og den anerkendelse, vi har modtaget, er en stor ære og en vigtig milepæl for os. Nytænkning i ejendomsbranchen er særligt afgørende, og vi er glade for at være blandt dem, der anses for at bidrage til udviklingen.
En stor tak til fagjuryen og alle dem, der har stemt på os, og et stort tillykke til alle vindere og øvrige nominerede. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet om at udvikle løsninger, der skal være med til at fremtidssikre ejendomsbranchen.
Book en demo
Har I interesse i Plando, og hvordan det digitale værktøj kan hjælpe med et planlægningsmæssigt overblik, så tøv ikke med at tage fat i os. Husk også, at I kan booke en demo af Plando her på siden.