Årets Energispringer 2024 - Plando og SWE nomineret til pris

Vores strategiske samarbejde med Sven Westergaards Ejendomsadministration om at energioptimere deres portefølje, førte til en nominering til prisen 'Årets Energispringer 2024 – Den inspirerende enkeltløsning.'

De seneste måneder har været præget af stor anerkendelse for os, da vi er blevet indstillet til flere priser - blandt andet Energispring partnerskabets pris Årets Energispringer 2024, hvor vi blev nomineret i kategorien Den Inspirerende Enkeltløsning for vores strategiske samarbejde med Sven Westergaards Ejendomsadministration, som yder professionel administration af andelsboligforeninger, ejerforeninger og udlejningsejendomme.

Energispring partnerskabet arbejder for at reducere energiforbruget i byens ejendomme, og er en del af Københavns Kommunes Klimaplan, KBH2025 og målet om at bliver CO2 neutral i 2025.

Vores samarbejde med Sven Westergaards Ejendomsadministration (SWE) blev nomineret for vores fokus på CO₂-reduktion og energimærkeforbedringer i SWEs ejendomsportefølje med hjælp fra Plando, som - baseret på de planlagte tiltag - estimerer en CO₂e-reduktion på 10-15 % for deres ejendomme.

Samarbejdet med Plando gør det muligt for SWE at samle komplekse data om deres kunders ejendommes tilstand, CO2-udledning og energiforbrug.

Det er ofte komplekst stof, men Plandos brug af grafiske opstillinger er med til at formidle viden om ejendommes tilstand og fremtid på en let forståelig måde, så personer uden faglig indsigt let kan deltage i processer om vedligeholdelsesplaner. På den måde er Plando med til at danne et godt grundlag for beslutningstagere i ejendommen.

Film

I forbindelse med vores nominering har Energispring lavet en flot film om Plando og vores samarbejde med Sven Westergaards Ejendomsadministration om integrering af CO₂-reduktion og energimærkeforbedringer i deres ejendomsportefølje. Se filmen og hør, hvorfor SWE ser et stort potentiale i værktøjet ift. boligejendomme. Filmen er produceret af Polygraphic.

Se Energisprings film om vores samarbejde med Sven Westergaards Ejendomsadministration. Filmen er produceret af Polygraphic.

Tak til Energispring

Selvom vi i år ikke vandt en pris, er vi meget taknemmelige og stolte over nomineringen og den anerkendelse, vi har modtaget. Samarbejdet og det strategiske arbejde med ejendomme er afgørende for branchen, hvis vi skal reducere energiforbruget i vores bygninger, og vi er stolte af, at vores løsning anses som et inspirerende bidrag til energibesparelser i ejendomsbranchen.

Derfor skal der lyde en stor tak til fagjuryen for nomineringen og et varmt tillykke til vinderne samt de øvrige nominerede, som hver især har ydet en flot indsats for at reducere energiforbruget i deres bygninger.

Book en demo

Har I interesse i Plando, og hvordan det digitale værktøj kan hjælpe med et planlægningsmæssigt overblik, så tøv ikke med at tage fat i os. Husk også, at I kan booke en demo af Plando her på siden.

Forrige
Forrige

Vores nye digitale univers - en helhedsorienteret løsning til branchen

Næste
Næste

‘Årets Mest Nytænkende Virksomhed‘- Plando nomineret til branchepris