“Digitalt værktøj bliver til selvstændig virksomhed: Har skabt øget efterspørgsel i ejendoms- og finanssektoren”
Artikel bragt i MarketConnect den 16. august 2023
Den rådgivende ingeniørvirksomhed, Peter Jahn & Partnere, lancerede i januar det digitale værktøj, Plando, der skulle gøre op med den tunge og administrativt besværlige måde, som ejendomsdrift og vedligeholdelse altid har været udført på. Nu bliver Plando til en selvstændig virksomhed.
Klimakravene fra EU bliver i disse år stadigt skrappere, og det kræver stor omstilling af en lang række brancher og sektorer, herunder også den danske ejendoms- og finanssektor, der råber på drastiske tiltag for at imødekomme de nye krav og love.
For skal disse sektorer lykkedes med at gennemføre den grønne omstilling, så kræver det de rette værktøjer, der kan skubbe udviklingen i den rigtige retning. Derfor lancerede ingeniørvirksomheden, Peter Jahn & Partnere, tidligere på året værktøjet Plando, der skulle gøre ejendomsdrift og vedligeholdelse lettere. Nu bliver Plando således til en selvstændig virksomhed.
“Når vi opretter Plando som selvstændig virksomhed, er det for at sikre, at værktøjet bliver tilgængeligt for alle i branchen – ikke kun kunder hos Peter Jahn & Partnere. Det er vigtigt, at man som bygningsejer selv har kontrol over sine ejendomsdata og frit kan vælge både byggeteknisk rådgiver, leverandør og øvrige brancheaktører til at understøtte udviklingen af en ejendom,” siger medstifter af Plando og partner hos Peter Jahn & Partnere, Martin Daniel Nielsen.
For at sikre, at den nye virksomhed får succes og kommer godt fra start, har man satset på at stille med det stærkest mulige hold, både blandt virksomhedens medarbejdere og i den nye bestyrelse, der er blevet oprettet.
“Ejendomsbranchen spiller en afgørende rolle i at reducere CO2-udledningen. Derfor er det virkelig revolutionerende at have et digitalt og agilt værktøj, der kan beregne både omkostninger, energiforbrug og CO2-besparelser ved planlagte renoveringstiltag på ejendommene. Det giver branchen en unik mulighed for at opfylde de nye klimakrav, der trådte i kraft ved årsskiftet,” siger Lars Brondt, er udover at være Senior Director, Head of Property Management i CBRE A/S, nu også tiltræder stillingen som bestyrelsesformand hos Plando.
Den nye bestyrelsesformand kommer med solid erfaring fra ejendomsbranchen – bl.a. som advokat med ekspertise inden for fast ejendom og senere i fem år hos brancheorganisationen EjendomDanmark – og hans nuværende rolle hos CBRE, som er en af verdens førende inden for erhvervs- og investeringsejendomme, besidder Lars Brondt en dybdegående forståelse for branchen og dens udfordringer.
Han har selv befundet sig i situationer, hvor værktøjer som Plando ville have været nyttige.
“Jeg har som repræsentant for ejendomsinvestorer savnet et værktøj som Plando mange gange. Jeg har tidligere brugt tid og ressourcer på at koordinere med min eksterne bygherrerådgiver om omkostningerne og energibesparelser ved forskellige renoveringsscenarier på en ejendom, herunder energibesparelser, der kan flytte energimærket,” siger Lars Brondt.