Byhaver: En grøn oase i byen

Adgangen til grønne områder i de store byer er begrænset. Det betyder, at flere har længere til naturen og færre har adgang til egen have. Men det ønsker Social- og boligstyrelsen af lave om på. Med deres byhave-pulje, kan man nemlig søge økonomisk støtte til etablering af byhaver i gårde og på tagterasser.

Hvad bidrager byhaver med?

At kunne træde ud i en gårdhave eller suge solens stråler til sig på en tagterrasse er ikke alle forundt. Derfor håber Social- og Boligministeriet, at de med deres pulje kan skabe endnu flere byhaver. Noget, der ifølge vores salgschef, Manja Obelitz, ikke kun bidrager til velvære blandt beboerne, men også kan have en værdiskabende betydning for ejendommen.

- Når I vedligeholder og forbedrer jeres ejendom, er det også vigtigt at tage fællesarealerne i betragtning. Og ved at der nu kommer et større fokus på grønne områder som byhaver, er jeg sikker på, at det med tiden kommer til at have en værdiskabende betydning for ejendommen. Derfor opfordrer jeg virkelig til, at man allerede tænker det ind i planerne nu, fortæller Manja Obelitz.

Fordele ved grønnere byhaver

Foruden den værdiskabende faktor, er der selvfølgelig også andre fordele ved at prioritere de grønne initiativer i byudviklingen. Vi har samlet nogle få nedenfor:

  • Byhaver forbedrer luftkvaliteten og reducerer varme-effekten i tætbefolkede områder, hvilket skaber en renere og mere behagelig atmosfære samt reducerer stress og forbedrer mental sundhed.

  • Fællesskabsfølelsen styrkes gennem byhaver, der fungerer som samlingssteder for beboere, fremmer samhørighed og tilbyder læringsmuligheder om bæredygtighed og havearbejde.

  • Byhaver fremmer biodiversitet, skaber levesteder for forskellige arter, opretholder økosystembalancen, og kan øge ejendomsværdien samt tiltrække flere besøgende til området.

Søg støtte til etablering af grønne områder

Formålet med puljen er at støtte projekter, der vil lette adgangen til grønne områder gennem byhaver på tagterasser eller på jorden - både i det offentlige tilgængeligt areal, men også ved lukkede gårdrum.

For at få tilskud til etablering af byhaver skal ejendommen være beliggende i Københavns, Frederiksbergs, Aarhus, Odense eller Aalborg kommune. Puljen dækker op til 50% af udgifterne til byhaver i gårde og på tagterrasser.

Se mere her: Byhave puljen

Tilskudsstørrelse og ansøgningsproces

Tilskuddet kan variere fra mindst 25.000 kr. og op til 250.000 kr., hvilket udgør 50% af de tilskudsberettigede udgifter. For at søge støtte skal I udfylde ansøgningsskemaet og indsende den nødvendige dokumentation. Det er vigtigt at vente på tilsagn fra Social- og Boligstyrelsen, før I påbegynder projektet. Når tilsagnet er modtaget, skal projektet implementeres professionelt med fokus på kvalitet og bæredygtighed.

Ansøgningsfrist: Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2024. Sørg for at indsende jeres ansøgning inden denne dato for at være berettiget til støtte.

For mere information om ansøgningsprocessen og reglerne for puljen, besøg Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Plando: Lad os sammen skabe grønne oaser i byens hjerte!

Vil du vide mere om Plando, kan du læse mere her og booke en demo.

Forrige
Forrige

Pears Global: “Plando giver os et strategisk overblik” 

Næste
Næste

Den lavthængende frugt for grøn omstilling i ejendomsbranchen