Sven Westergaard Ejendomsadministration og Plando indgår strategisk samarbejde
PRESSEMEDDELELSE
I et ambitiøst skridt mod øget digitalisering og bæredygtighed har Sven Westergaard Ejendomsadministation indledt et strategisk samarbejde med Plando. Det betyder, at værktøjet nu bliver en integreret del af deres forretningsstrategi og daglige drift.
Behovet for struktureret vedligeholdelse og renovering af ejendomme er større end nogensinde, hvilket gør digitale værktøjer som Plando uundværlige i dagens marked, siger Lars Gruby, chef for afdelingen for låne- og byggesager. Og derfor er Plando, ifølge ham, gået fra at være en "nice-to-have" til en "need-to-have"-løsning.
- Branchen står over for nye krav, som snart vil udfordre energimærke E og F. Derfor er der lige nu et stort behov for at skabe overblik og udvikle langsigtede grønne strategier, fortæller Lars Gruby.
Det gyldne ord ‘dataindsigt’
Det er især dataindsigten, der er blevet en afgørende faktor – ikke kun for SWE, men for hele branchen. Med energimærkekravene, der blev indført i april, er behovet for dataindsigt i ejendommenes tilstand og muligheden for at yde strategisk rådgivning blevet værdiskabende for både kunder og brancheaktører.
- Plando-værket sikrer, at vi – og foreningerne - nemt kan dele data og viden om ejendommenes vedligeholdelsestilstand, energimærke samt brandsikring med øvrige samarbejdspartnere, og det kan i sidste ende skabe værdi.
Medstifter, Martin Daniel Nielsen, tilslutter. En af de helt store erfaringer gennem den forsatte udvikling af Plando er ifølge ham, hvordan værktøjet ikke kun skaber værdi for den enkelte kunde, men faktisk kan gøre en forskel for både forsikringsrådgivere, forsikringsselskaber og banker.
- Når man vælger at bruge et værktøj som Plando, kan alle aktører følge ejendommens udvikling. For forsikringsrådgivere betyder det, at de kan sikre lavere præmier for kunderne. Med de stigende krav til energimærkning kan ejendomsadministratorer bedre planlægge renoveringer og dermed øge værdien af deres ejendomme, fortæller Martin Daniel Nielsen.
‘Giv den digitale transformation en håndsrækning’
Lars Gruby er klar over, at man ikke kan pådutte alle at bruge Plando-værktøjet. Men for Sven Westergaard Ejendomme er det vigtigt at handle på de tendenser, som har set branchen undergå blot det sidste års tid. For ham er det altafgørende, at man er forkant af lovgivningen – selvom den ikke er konkretiseret endnu.
- Det strategiske samarbejde er et klar budskab fra vores side, og vores klare opfordring er, at være på forkant. Der er rigtig mange, der venter lidt endnu, fordi kravene fra bygningsreglement ikke er helt konkretiseret endnu. Men vi ved, at der allerede venter nogle krav i 2027, så vi kan lige så godt komme i gang nu – og vi kommer kun længere, hvis vi giver den digitale transformation en håndsrækning, fortæller Lars Gruby.