Manifest
Manifest
Plando er grundlagt på en simpel vision. Vi drømmer om en byggebranche, der vækster i værdi gennem bæredygtige forbedringer.
Vi lever i en verden, hvor vi ikke har råd til at spilde flere ressourcer. Derfor besluttede vi os for at gøre op med vores branches ’sådan har vi altid gjort’ -måde at gøre tingene på og finde en ny vej. Vi mener, at det er på tide, at vi tager springet ind i en smartere måde at arbejde med ejendomsudvikling på. Branchen har brug for det. Samfundet har brug for det. Verden har brug for det.
Det er vi ikke de eneste, der siger. Vi ser i hvert fald linjer som ’Byg grønt’ og ’Sæt fart på jeres grønne omstilling’ mange steder, men der er meget få bud på, hvordan man egentlig gør. Vi er skabt på værdierne ansvarlighed og troværdighed, og for at kunne tilbyde en reel mulighed for forandring til vores branche stillede vi os selv spørgsmålet; hvorfor er vores branche ikke mere grøn og bæredygtig allerede?
Det svar, vi fandt, var, at bæredygtigheden ofte fortabte sig i det kaos af information, data og kommunikation, som følger med opgaven at vedligeholde en bygning. Når man ikke kan se klart gennem den tåge, ender man med kortsigtede løsninger. Det er ikke kun spild af ressourcer, det er tab af værditilvækst. Kravene om bæredygtighed i vores branche stiger konstant, men værktøjerne til at gøre det til en størrelse, som man kan arbejde målrettet med, er ikke dukket op endnu.
Derfor har vi gjort det til vores mission at bekæmpe det kaos - den dårlige kommunikation, det manglende overblik og det mangelfulde indblik - der fører til umålrettet vedligehold. Vi tror på, at vedligehold skal udføres som en del af en langsigtet forbedringsstrategi. Det kræver, at man har et klart indblik i en bygnings data, behov og potentiale. Der fandtes ikke noget værktøj, der kunne give dette overblik, så det satte vi os for at lave.
Plando er vores bud på et værktøj, der får en bæredygtig dagsorden til at gå hånd i hånd med lettere arbejdsgange, bedre overblik, mere præcis kommunikation, nemmere samarbejde på tværs af ejendommens interessenter og leverandører samt større værditilvækst i boligmassen.
Så hvad er det vi laver? Mange kalder det, som vi laver for en digital vedligeholdelsesplan, men det kan meget mere end det. Digitalisering af en ejendoms data giver os enorme muligheder. Det giver os et klarsyn ind i ejendommen. Dens tilstand. Dens behov. Dens potentiale. Det giver os en mulighed for at arbejde med den i et langsigtet perspektiv. At gøre investeringerne i den mere strategiske og målrettede. Det er muligheden for at skifte løbende vedligehold ud med bæredygtig forbedring. Og bæredygtige forbedringer betyder værditilvækst.
Kort sagt, vores værktøj konverterer din ejendoms data til overskuelig viden, som du kan bruge til at skabe værdi på flere af ejendommens bundlinjer.
Vi er Plando og vi leverer; Viden der skaber værdi.
Vil du vide mere om os? Læs med her.