Hupfeld Ejendomsadministration: ‘Digitale værktøjer som Plando er uvurderlige’

Med ønsket om at skabe værdi for foreningerne og bestyrelserne indgår Hupfeld Ejendomsadministration et samarbejde med Plando. Her håber virksomheden på, at værktøjet vil bidrage til et nemmere styringsarbejde i foreningerne. 

”Det er en fælles digital rejse, vi skal ud på”, lyder det fra advokatfuldmægtig, Andreas Elleby fra Hupfeld Ejendomsadministration. Ligesom en stor del af branchen, ønsker de at gøre op med den måde hvorpå ejendomsadministration tidligere er blevet gjort på. 
 
- Tiden kalder på, at vi har den strategiske hat på, når vi arbejder med vores boliger, fortæller Andreas Elleby.  

Energimærkningen har en kæmpe betydning for bygningernes værdi 

Selvom EU's nye krav til energioptimering ikke påvirker alle bygninger i Danmark, fordi vi generelt har en høj standard for energimærkning, forventes der stramninger på området. Derfor bliver det endnu vigtigere at fokusere på ejendommenes energiforbrug. Ifølge Andreas Elleby vil dette have stor betydning for ejendomsejerne i fremtiden. Digitale værktøjer som Plando er derfor uvurderlige, da de gør det muligt for bygningsejerne at se deres muligheder klart. Når krav og muligheder bliver visualiseret, bliver det tydeligt, at det virkelig kan gøre en forskel. 
 
- I Plando kan man opstille scenarier for, hvilke projekter man vil gennemføre for at reducere energiforbruget. Samtidig kan man se, hvordan disse forbedringer giver økonomiske besparelser på lang sigt og hvordan det fx påvirker andelskronen, fortæller Andreas Elleby og fortsætter: 
 
- Med andre ord betyder energimærkning noget, når foreningerne og beboerne ser, at det har en reel betydning for deres pengepung – og det kan de se sort på hvidt inde i Plando. 

‘Foreningernes tilløb giver pote i den anden ende’ 

Hos Hupfeld Ejendomsadministration betragter man Plando som et strategisk værktøj, der hjælper foreninger og bestyrelser med at holde overblik over deres ejendomme. Og selvom branchen generelt har været afventende over for den digitale transformation, er han sikker på, at foreningernes løbende erfaring med værktøjet vil få dem til at indse dets værdi. 
 
- Det kræver en tilvænning at sætte sig ind i et nyt system. Derfor afsætter jeg også gerne tid af til at sætte foreningerne ind i systemet, for jeg ved, at det tidsbesparende og strategiske i værktøjet får dem til at se, at det giver en værdi, udtaler Andreas Elleby 

Men det er ikke kun i foreningerne, han håber på at gøre en forskel. Også i bestyrelserne bliver det lettere at kigge fremad, når man sidder til planlægningsmøderne. 

- I Plando har du et komplet overblik over økonomi, kommende og igangværende projekter. Alt den viden er jo guld værd til møderne, hvor vi, på et langt bedre grundlag, kan kigge fremad og planlægge bedre.  

Også Plandos lillesøster, Plando Daily, vækker stor begejstring hos Andreas Elleby. Værktøjet er et styringsværktøj til det daglige overblik over drift- og viceværtsopgaver og sikrer samtidig, at driftopgaverne bliver udført. 

- Plando Daily er en uvurderlig hjælp i foreningens dagligdag og vil spare dem en betydelig mængde tid i deres arbejde. Daily-versionen effektiviserer driften og sikrer, at ingen opgaver falder mellem to stole, hvilket i sidste ende fører til en mere smidig og produktiv arbejdsproces, fortæller Andreas Elleby. 

Et styrket samarbejde, der giver værdi 

I Plando-teamet er vi glade for, at Hupfeld Ejendomsadministration ønsker at samarbejde med os og ser samme værdi i værktøjet, som det er udviklet på. Samtidig er det et samarbejde, der åbner op for yderligere udvikling, hvor branchens feedback kommer til at spille en stor rolle. 
 
- Vores værktøj er i høj grad udviklet ud fra vores egne erfaringer og den feedback, vi får fra branchen. Det er blandt andet sådan, udviklingen af brandrapportering, som vi for nylig er opstartet, er kommet til. Derfor er gode samarbejder med vigtige aktører i branchen også vigtige for os, fortæller salgschef Manja Obelitz 

Book en demo

Har I interesse i Plando, og hvordan det digitale værktøj kan hjælpe med et planlægningsmæssigt overblik, så tøv ikke med at tage fat i os. Husk også, at I kan booke en demo af Plando her på siden.

Forrige
Forrige

Er det på tide at undersøge jeres solcelle-muligheder?

Næste
Næste

Dansk System Assurance “Vi er sikre på, at præmieniveauet falder, når man begynder at kigge den digitale vej”